De obligatoriske årslister :)

Så er det ved at være den tid på året, hvor alle de små og store musikmagasiner, blogs og websites kommer med deres bud på hvilket musik der har været det bedste i det forgange år.
Det er meget forskelligt, om man er enig med disse lister, og det er da også svært, da musiksmag er subjektivt.

Jeg vil her prøve at komme med min ydmyge mening og hvilket musik jeg vil huske 2010 for. Det er tracks som jeg har grovhørt til hudløshed, albums som jeg ikke har kunnet løsrive mig fra og koncerter der har givet kuldegysninger.

Jeg har valgt fem kategorier, og de er som følger:

Årets udenlandske track - Top 5
Årets danske track - Top 5
Årets udenlandske album - Top 5
Årets danske album - Top 5
Årets koncerter - Top 5


Årets udenlandske track - Top 5

5. Aloe Blacc - I Need A Dollar

Dette finanskrise anthem er allerede en klassiker, og teksten kunne ikke være mere relevant. Det er, udover det, et virkelig lækkert soulnummer og det viser Aloe Blaccs kvaliteter som musiker. Det er helt klart et track der har fået en del rotation herhjemme i år.



4. Nas & Damian Marley - As We Enter

Blaaaw!! Så er Nas tilbage i allerfineste form. Han er teamet op med rastaen Damian Marley og de er en fantastisk combo. Beatet er super funky og det er virkelig en banger, men det der virkelig gør dette track specielt, er den måde at Nas og Damian fletter deres tekst ind mellem hinanden. Det fungerer bare!



3. Sage Francis - The Best of Times

Sæt dig ned og lyt til teksten. Dette track er virkelig genialt og Sage Francis er en fantastisk lyriker og rapper. Beatet, der starter stille og langsomt folder det sig ud til et smukt lydbillede der understøtter teksten, er helt perfekt.
Dette nummer giver mig virkelig kuldegysninger!



2. Cee Lo Green - Fuck You

Dette track har jeg har oppe og vende i et tidligere indlæg, og det holder stadig! Jeg tror ikke, at der findes noget menneske der er mere funky end den kære Cee Lo. For dælen hvor er det et fedt nummer!




1. Kanye West - Dark Fantasy

Meget er sagt om Kanye West. Men en ting er sikkert: Manden ved hvordan man laver musik.
Dette nummer åbner MBDTF albummet, og derfra kører det bare. Nummeret er smukt, og det er vist allerede et af de numre som jeg har hørt mest i år.



Årets danske track - Top 5

5. Panamah - Et sted at stå

Det her nummer ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg hørte det på P3 en dag, og jeg anede ikke hvem eller hvad det var. Men en ting var sikkert. For pokker hvor var det godt. Jeg ved simpelthen ikke hvad der gør det her nummer så fantastisk, men jeg kan blive ved med at høre det, og glæder mig til at høre mere fra Panamah.



4. Peder - Daylight (ft. Signe Marie Schmidt-Jacobsen)

Vidunderdrengen Peder, er i mine øjne, en af Danmarks mest talentfulde musikere, hvilket kunstnere som bla.a. Beastie Boys allerede har nydt godt af. Dette nummer er bestemt ikke nogen undtagelse. Det er virkelig stemningsfuldt og meget melankolsk. Helt perfekt til en kold decemberdag.




3. M-Cnatet - Rejsen til Utopia

M-Cnatet og hele Echo Out crewet har virkelig givet den gas i år og de har sat sig godt og grundigt på undergrunden i dansk rap.
Dette nummer er helt fantastisk og de to rappere leverer filosofisk hippierap på højt niveau.



2. Mikkel Mund - Mr. Anonym (ft. Khalern)

Denne er desværre ikke til at finde på youtube :(
Mikkel Mund er fra den hedengange gruppe, Rent Mel (i posen) og er klart en af mine favoritrappere. Han har efterhånden vist mange gange, at hans lyriske niveau kan måle sig med de bedste i genren. Dette track er klart det bedste fra Mikkels debutalbum og bliver gæstet af en Khalern i topform.

1. Agnes Obel - Riverside

Riverside er et fantastisk smukt nummer. Agnes' stemme og klaveret går i smukt samspil med hinanden og dette resulterer, efter min mening, i årets bedste danske nummer. Jeg kan høre dette nummer hele tiden og det er lige godt hver gang.




Årets udenlandske album - Top 5
5. DJ Muggs vs. Ill Bill - Kill Devil Hills

Dette er det fjerde album i "DJ Muggs vs." serien. Det står som et rigtigt stærkt album med rigtig mange gode numre. DJ Muggs' dystre beats klæder den aggressive Ill Bill rigtig godt. Glæder mig allerede til næste udspil i serien.

4. Aloe Blacc - Good Things

Aloe Blacc var en kunstner som jeg først stiftede bekendtskab med i år, selvom han har lavet musik i nogle år, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Dette album indeholder, udover hittet "I need a dollar" rigtig mange andre gode numre. Blandt andet, det smukke "Momma hold my hand" og det fabelagtige "Femme Fatale"

3. Sage Francis - Li(f)e

Sage Francis er endnu en kunstner som jeg først lærte at kende i år, og sikke da et bekendtskab! Sage er en fantastisk rapper og er dejligt langt væk fra den mainstream rapscene der forpester MTV. Li(f)e er hans fjerde album, og der bliver trukket ligeså meget fra den amerikanske indierock scene som fra rappen. Alt i alt, et virkelig stærk album.

2. Cee Lo Green - The Ladykiller

Cee Lo Green har lavet intet mindre end en fantastisk plade. Sådan skal moderne soul lyde. Der er så mange fantastiske numre på denne plade. Lige fra monsterhittet "Fuck You" over "Bright lights bigger city" til et covernummer af Band of Horses' "No One's Gonna Love You" Denne plade er et must i kapløbet om den bedste udenlandske plade i år.

1. Kanye West - My Beautiful Dark Twisted Fantasy
... Men der er ingen tvivl om, at Kanye West tager førstepladsen på min liste også. Der er rigtig mange der har dette album som nummer 1, og det er med god grund. Dette album er uden tvivl et mesterværk og uden tvivl Kanyes' Magnum opus, da jeg tvivler på, at han kan toppe dette album. Alle numrene er innovative, kreative og ikke mindst, hamrende iørefaldende. Højdepunkterne er dog intronummeret "Dark Fantasy", den monstrøse "Monster" og det smukke "Runaway"
Denne plade bliver ved med at give noget nyt af sig, og den bliver derfor aldrig kedelig eller ensformig.
Årets danske album - Top 5

5. Per Vers - 10-20-30

Dette er jo egentlig lidt af en blandet landhandel. Der er en slags opsamlings cd med forskellige "hemmelige" numre med Per Vers, der er en DVD med en tidsrejse gennem hiphoppens historie der bliver fortalt af mere end 500 af de vigtigste numre i amerikansk hiphop, og så er der cd'en Danish Operation, hvor Per har inviteret sine favorit MC's forbi til at rappe over nye og gamle DJ Premier beats, hvilket helt klart er en oplevelse, og det er fedt at høre mange af ens yndlingsrappere rappe over klassiske Premo beats. Dette bokssæt er derfor et must i enhver danskrapfans samling.

4. M-Cnatet - Om Nogen

Hippiehopperne fra Echo Out har begået en rigtig solid debutplade, der har været mere end 10 år undervejs. Det her er ikke bling bling rap, men derimod eftertænksom, klog og følsom rap der rammer lige hvor det skal. Numre som "Den kreative klasse", "Rejsen til Utopia" og "Under himlen i din opgang" har været med til at gøre mit 2010 meget bedre!

3. Peder - Dirt & Gold

Peder er, som jeg har nævnt tidligere, en fantastisk musiker, og han rammer plet med sin anden plade. Der er skruet ekstra op og melankolien og den filmiske stemning sidder lige i skabet. Pladen er gennemarbejdet og er gæstet af nogle virkelig dygtige kunstnere, og det kan man virkelig høre.

2. Mikkel Mund - Udsigten Fra Den Usle Side

Mikkel Mund er én af mine favoritrappere, og han skuffer bestemt ikke på hans solodebut. Der er dog et par missere på pladen, men helhedsindtrykket er rigtig højt. Det er dejligt at høre mere skarp lyrik fra Mikkels mund. Nummeret "Velkommen" er én stor stikpille til det danske samfund og alle de smålige ting som mange helt sikkert kan nikke genkendende til, og "Mr. Anonym" har været i meget heftig rotation her.
Og så er det iøvrigt HELT FANATISK at høre Tegnedrengen rappe igen!!
Kom så med den plade, T!

1. Agnes Obel - Philharmonics

Agnes Obel kom ud af den blå luft, og slog en stor del af Danmark omkuld med hendes melankolske album. Med en håndfuld udsolgte koncerter, en nominering til P3 Guld næste år og en solid plads i top 10 på iTunes, har hun sikret sig en masse omtale, og det kunne ikke være mere fortjent! Jeg glæder mig allerede til februar hvor jeg (endelig) får mulighed for at opleve hende live.


Årets koncerter - Top 5

5. Kasper Spez - Cosmopol @ Roskilde festival

Jeg har set Kasper Spez live, et utal af gange. Fra bittesmå spillesteder hvor der mangler både backup rapper og publikum til stort anlagte koncerter med visuals, lir og gæsteoptrædende.
Roskilde koncerten havner i sidstnævnte kasse, og jeg har kun rosende ord om den koncert. Alt fungerede bare. Lige fra Pernille Valentin på storskærm til "Dagen Derpå" til mit personlige højdepunkt: Den fantastisk smukke "Trøstepræmier"
Sådan skal en dansk rap koncert udføres!

4. Sage Francis - Lille Vega

Sage Francis er, som sagt, en rapper som jeg først for nyligt har stiftet bekendtskab til, og jeg tog til hans koncert uden stort set nogen forventninger, og hold da op hvor jeg blev positivt overrasket. Hans fremtræden med paryk, kappe og manglende sko, skiller han sig ud fra mængden af rappere, og når man samtidig besidder et skarpt flow, fede tekster og samtidig har overskud til at komme med sjove kommentarer om den igangværende tour, viser det tydeligt, at Sage Francis er en rapper der elsker det han laver. Og det er bestemt noget som de fremmødte i lille Vega fik at føle.

3. Joss Stone - Store Vega

Joss Stone har længe været én af mine yndlings sangerinder, og denne koncert gjorde mig bare endnu mere fascineret af hende. Det er fantastisk at se en kunstner så nede på jorden, som Joss Stone er. Hendes efterhånden mellemstore bagkatalog og hendes hamrende smukke stemme, gjorde klart denne koncert til en af 2010's bedste i min bog.

2. Muse - Orange Scene @ Roskilde festival

Det er først indenfor det sidste par år, at jeg rigtig har fået øjnene op for det engelske rockband. Det kom først rigtigt, da de udgav deres fantastiske "The Resistance" fra 2009. Efter det, havde jeg hørt dem en del, så jeg havde efterhånden ret store forventninger til koncerten på Orange Scene.
Det var en fantastisk koncert. Muse forstår virkelig at spille r***en ud af bukserne, og især forsanger og guitarist Matthew Bellamy er en utrolig på en scene. Alt i alt, så havde jeg en fantastisk oplevelse, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal se dem live.

1. Dansk Rapkavalkade 1988-2010 - Århus Took It @ Voxhall

Årets bedste koncertoplevelse kom i form af en 2.5 times gennemgang af dansk raps historie fra 1988-2010.
Af de mange optrædende kan jeg nævne: MC Einar, RBC, Østkyst Hustlers, Den Gale Pose, Kongehuset, Rent Mel i Posen og Majors.
Det var fantastisk, at se alle disse kunstnere på bare én aften, hvor specielt Rent Mel i Posen fik mig helt op at ringe! Der var rigtig god stemning i salen og det virkede som om, at alle de optrædende kunstnere nød at være tilstede til dette enestående arrangement. Alle disse faktorer gjorde, at jeg netop denne aften, havde den bedste koncertoplevelse i år.

Tak for i år - vi ses i 2011!

- Det Godt Nok

Soul Sunday pt. 16 - It was the third of September. That day I'll always remember

I dag bliver det intet mindre end legendarisk!
Vi skal have i et af de vildeste, bedste og mest funky numre fra 70'erne.

Vi skal til 1972. I Detroit aka. Motown i USA og gruppen er The Temptations.
Nummeret hedder "Papa was a rolling stone" og er i dag anerkendt som et af de største hits fra det legendariske selskab Motown.

En sjov ting omkring dette nummer, som mange måske ikke er klar over er, at The Temptations' version faktisk ikke er originalen. Den udkom derimod i starten af 1972 og denne version var med gruppen "The Undisputed Truth" Nummeret opnående dog ikke nævneværdig succes, og er i dag, stort set glemt.

Hør originalen her:



For at være helt ærlig, så er der ikke meget at komme efter i denne version. Den er lidt kedelig og der sker ikke så meget rent musikalsk. Men sangens skæbne var bestemt ikke afgjort endnu.

Produceren og sangskriveren bag nummeret, besluttede nemlig, at genindspille nummeret med The Temptations, der allerede dengang var rigtig store, og havde flere store hits bag sig og de lavede de istedet til et 7 minutter langt nummer, der gik ind som #1 på den amerikanske Billboard hitliste, og den vandt senere 3 grammys.

Der går næsten 2 minutter før de første ord bliver ytret, og hurtigt bliver scenen lagt for temaet i nummeret:

"It was the third of September. That day I'll always remember, yes I will. 'Cause that was the day that my daddy died. I never got a chance to see him. Never heard nothing but bad things about him. Mama, I'm depending on you, tell me the truth."

Versene bygger på børnenes spørgsmål om deres afdøde far, og omkvædet er morens svar, og det giver en socialrealistisk skildring om hvordan det var/er for mange unge i USA, der vokser op uden en far. Nummeret kunne hurtigt have været gået hen og blevet et meget stille nummer, for at underbygge den tragiske tekst, men istedet er det en tour de force udi klassisk soullyd. Der er en lækker basgang og wah wah pedal på guitaren. Alt dette er med til, at gøre nummeret virkelig funky!

Så læn dig tilbage og brug lige 7 minutter på dette klassiske og udødelige soulnummer. Det bliver ikke meget bedre end det her.

Soul Sunday pt. 14 - Ray Ray goes old school

I dag skal vi igen tilbage til nutiden for en stund. Vi skal stifte nærmere bekendtskab med den amerikanske kunstner, Raphael Saadiq.

Raphael Saadiq er indbegrebet af old school coolness og er samtidig en gudsbenådet musiker.
Han har lavet musik siden 80'erne og har blandt andet været en del af grupperne Tony! Toni! Toné! og Lucy Pearl.
Udover dette, har han også samarbejdet med prominente kunstnere som Joss Stone, D'Angelo, TLC, Mary J. Blige, John Legend og Q-Tip.

Han har desuden udgivet tre album i eget navn. Senest i 2008 hvor pladen The Way I See It udkom. Og det er lige præcis fra det album at jeg har valgt et track at fremhæve.

Albummet er old school på alle måder. Alt lige fra artworket til indspilningen er lavet efter de gamle dyder. Det vil blandt andet sige, at hele albummet er indspillet analogt. Det vil sige, at der slet ikke er brugt noget digitalt udstyr som computere og synthesizere, men i stedet er der kun brugt rigtige musikere. Dette gør, at hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at sangene var fra 60'erne og ikke fra 2008.
Mange af numrene leder ens tanker hen på legender som Marvin Gaye og Sam Cooke.
Hele albummet oser af kærlighed til den klassiske soullyd og det er virkelig albummets helt store styrke.
Dette album har en meget stor plads i mit hjerte, da det viser, at der stadig kan laves musik med hjertet, dedikation og respekt for fortiden.

Derfor er det også utroligt svært, at vælge et specifikt nummer ud, da størstedelen af de 13 skæringer er af rigtig høj kvalitet. Men jeg har valgt tracket, 100 yard dash. Det er et godt gammeldags kærlighedsnummer med masser af funk.
Videoen er i øvrigt også rigtig flot og passer virkelig godt til musikken.



Bonusinfo: Albummet blev nomineret til 3 amerikanske Grammys, men vandt desværre ikke nogen :(

Soul Sunday pt. 13 - I'd Find You Anywhere

Så skal der endelig til at ske noget igen her på bloggen, da der desværre har været ret dødt de sidste par måneder. Det beklager jeg meget, men jeg lover, at der fremover vil komme lidt mere gang i indlæggene igen :)

Planen er, at der kommer lidt flere "almindelige" indlæg og at jeg naturligvis vil fortsætte med Soul Sunday konceptet og måske komme med et par nye ideer.

Dagens track er fra 1976 og det er, med den nok mindre kendte gruppe fra Los Angles, Creative Source.

Denne gruppe opnåede kun moderat succes med deres første album der kom i 1974. Deres anden plade, der kom samme år, opnåede ikke rigtig noget der er værd at tale om, men på trods af det, nåede de da at udgive 4 albums i perioden 1973-1976. Efter det, besluttede gruppen at gå hver til sit, og så var det slut med Creative Source.
Dette er som sagt ikke en gruppe der går over i den store musikhistorie, men de har dog haft et par numre der stadig holder i dag, og nummeret jeg har valgt at fokusere på i dag, hedder "I'd Find You Anywhere" og stammer fra deres sidste LP - Consider the Source.

Enjoy :)

Soul Sunday pt. 13 - The greatest love song ever

Jeg vil fatte mig i korthed i dag.

Dagens sang er Lenny Williams "Cause I Love You" fra 1978.
Dette nummer er, i min bog, det bedste nummer om kærlighed der er lavet. Sådan lyder det når man virkelig krænger sine følelser ud.
Mere er der sådan set ikke at sige om det.

Tag 7 minutters pause fra hvad du laver og nyd dette nummer.

Soul Sunday pt. 12 - In the Midnight Hour

I dag skal vi igen lidt tilbage i tiden. Igen er det i 1960'ernes Detroit der skal besøges.

Wilson Pickett (1941-2006) blev født i Alabama, men flyttede senere til Detroit, hvor han begyndte, at synge i et gospelkor. Sidst i 50'erne søgte han dog over i den lidt mere lukrative soul/r&b branche.

Her blev han medlem af gruppen The Falcons, der havde et par hits i løbet af start 60'erne.
Han blev i 1965 signet på det legendariske label, Stax og derefter gik det ret hurtigt. Allerede samme år udkom hans største hit "In the midnight hour" Det blev et rigtig stort hit, både på de amerikanske R&B og pop hitlister.

Nummeret blev, i de efterfølgende år, spillet live af en masse andre bands, så der var ingen tvivl om at det her var et nummer der kunne få gang i folks danselyst.
Udover dette, så indspillede han over 50 numre der kom på de amerikanske hitlister.

Soul Sunday pt. 11 - F**k You!

I dagens indlæg skal vi ikke se tilbage i tiden, men derimod kommer det til at handle om et ganske aktuelt hit.

Cee Lo Creen er en sanger/rapper fra Atlanta, USA. Han har lavet musik siden 1992, blandt andet i rapgruppen Goodie Mob og Dungeon Family.
Men han er nok mest kendt som 50% af gruppen Gnarls Barkley der blandt andet havde et
temmelig stort hit i 2006.
Han har dog også kørt en solokarriere ved siden af, og det har resulteret i to albums. Senest i 2004.

Dagens nummer er derimod et helt nyt nummer fra hans kommende album, The lady killer, der gerne skulle udkomme engang til december i år.
Nummeret med den meget radiovenlige titel "Fuck you" giver umiddelbart dårlige associationer for os her i Danmark, men det her nummer er i en helt anden klasse. Og lad os da så håbe, at den ikke også kommer i en tysk version :(

Det er lang tid siden, at jeg har hørt et nummer der fangede mig lige fra første sekund. Sangen er virkelig catchy, rigtig soulet og Cee Lo er i absolut topform, og er bakket op af et fantastisk kor.

Det her nummer var ugens uundgåelige på P3 for et par uger siden, og det ligger pt. 9 på den danske iTunes liste, så det er da dejligt at se, at han har fået et godt fodfæste allerede.

Nå.. Ikke så meget mere snak: Nyd nummeret, hvis du da ikke allerede har hørt det, og glæd dig til det nye album udkommer :)

Danske filmplakater - genfortolket

Dette indlæg kommer ikke til at handle om musik, men derimod én af mine andre passioner; nemlig grafisk design.

Jeg har længe syntes, at de filmplakater der er kommet de sidste mange år, er en ganske ensformig affære. Det er gerne noget med nogle flydende hoveder eller overdreven brug af photoshop, og det er sjældent at originaliteten tager overhånd.

Derfor har jeg rodet lidt rundt med at redesigne nogle danske filmplakater, og valgt at køre en helt anden stil end hvad man normalt ser. Det er netop at gå efter en meget simpel stil, hvor der er fokus er på elementer fra filmen istedet for personerne der medvirker.

Jeg prøver at bruge så få farver som muligt og ellers at få elementer fra filmen til at træde i karakter.

Her kommer et par stykker. (Klik på billederne for at se dem i større versioner)

Festen - Se original her



Adams æbler - Se original her


De grønne slagtere - Se original her


I Kina spiser de hunde - Se original her


Zappa - Se original her

Soul Sunday pt. 10 - Cody ChesnuTT

Hep! Så er det endnu engang blevet søndag, så her kommer ugens Soul Sunday indlæg :)

I dag hopper vi frem til noget lidt mere moderne soul. Helt præcist skal vi tilbage til 2002.

Kunstneren hedder Cody ChesnuTT, og han er vel hvad man kan betegne som en soveværelses musiker. Hans debutalbum (og pt. det eneste) "The Headphone Masterpiece" er nemlig indspillet i hans soveværelse på en gammeldags fire spors båndoptager. Hvilket giver lyden på pladen en meget oldschool og upoleret lyd. Derudover, så blander han generøst flere genrer som rock, blues, hiphop, funk og soul, hvilket også giver hans musik en rigtig lækker lyd.
Det er et dobbeltalbum hvilket også vil sige at der er en del skrammel, og meget korte numre på, men generelt er der rigtig mange fede tracks, og det er klart en plade jeg kan anbefale :)

Nummeret som jeg har valgt at fremhæve i dag, er et nummer som der sikkert er en del der kender i den såkaldte "version 2.0" Den kan ses lige nedenunder :)



The Roots opdagede nemlig Cody ChesnuTTs lille perle af et nummer, der hedder "The Seed" og de besluttede sig at genindspille tracket et år efter originalen udkom. Så de inviterede Cody med i studiet, hvor han indspillede omkvædet og guitaren, og the Roots tilføjede så lidt rap og lidt af deres magiske touch, der gør deres musik så fantastisk. Og BUM! så har man lige pludselig et hit der blandt andet endte som #2 på den danske single hitliste i marts '03.

Den super funky original version kan du høre lige her:

Soul Sunday pt. 9 - Grønne løg

Hej alle, så er jeg frisk tilbage efter en lille ferie - så beklager meget at der ikke var noget indlæg sidste søndag :)

I dag skal vi tilbage til 1962, og denne gang bliver det et instrumental nummer som jeg har valgt, at fokusere på.

Det drejer sig nemlig om gruppen Booker T & the MG's. (1962–1977, 1994–nu) Det er en gruppe fra Memphis der udelukkende spiller instrumental musik. De har bl.a. optrådt som band sammen med Otis Redding, Sam & Dave & Wilson Pickett. Kort sagt, så var de rigtig store, respekterede og toneangivende indenfor soul genren.

Dette band skilte sig også ud på en meget markant måde, i forhold til andre soul artister på den tid. De havde nemlig to hvide medlemmer i bandet (Steve Cropper på guitar & Donald "Duck" Dunn på bas)

Hvad der også er værd at bemærke er, at Booker T (på klaver) kun er 17 år, da det her nummer bliver lavet. Det er vist noget som vores unge X-factor deltagere kunne lære noget af ;-)

Dette nummer var deres første single, og det skulle vise sig, at blive deres mest poplulære nummer til dato.

Soul Sunday pt. 8 - Neo soul

I dag springer vi lige en hel del år frem i tiden, da det skal handle lidt om neo soul. Det er en genrebetegnelse, der dækker den nye soullyd der opstod i slutningen af 90'erne. Kunstnere som D'angelo, Lauryn Hill, Jill Scott, Raphael Saadiq og Alicia Keys har været med til at gøre denne genre utrolig populær, og jeg har da også et par favoritkunstnere, der hører til i denne gruppe.

I dag har jeg valgt at fremhæve sangeren John Legend.

Han har efterhånden 6 grammys stående hjemme på kaminhylden, og det er på trods af, at han kun har udgivet albums siden 2004.
Hans karriere startede, da Lauryn Hill hyrede ham til at spille klaver på "Everything is Everything" fra hendes soloplade, "The Miseducation of Lauryn Hill" nogle år senere blev han "opdaget" af Kanye West, der fik ham til at synge på et par numre til hans plader. Derefter blev han signet på Kanyes pladeselskab og så gik tingene pludselig ret hurtigt, og kunstnere som Jay-Z og Alicia Keys fik glæde af Johns Legends store stemme.

Han har indtil videre udgivet 3 albums, og hans næste plade bliver sammen med hiphop bandet The Roots - her er der virkelig noget at se frem til :)

Styrken ved ham er, at han både besidder evnen til at lave meget moderne soulnumre, samtidig med, at han også kan lave soul på den old school måde, og det er det sidstnævnte som jeg har valgt at fremhæve her.

Sangen hedder "Ordinary People" og det er fra hans første album "Get Lifted" fra 2005.
Det er en rigtig, rigtig smuk sang. Selvom den er simpel (det eneste instrument der bliver brugt, er pianoet) er den meget stærk sang og manden synger jo helt fantastisk. Teksten er også rigtig god - den handler om noget så kompliceret som parforhold.
Alle disse ting gør dette nummer til en absolut nyklassiker!

Kvindekvoter mm.

Nådada.. Så er der gang i debatten om hvorvidt Roskilde festival, efter svensk forbillede, skal have de såkaldte kvindekvoter (kan ikke lade være med at tænke på fiskekvoter når jeg hører det..men lad nu det ligge)

Læs om det her og her

Jeg mener lidt, at det er noget pjat. Ikke fordi jeg har noget imod kvindelige musikere overhovedet, men jeg mener bare at man skal gøre sig fortjent til at spille på festivaller som Roskilde osv.. og ikke komme med pga. hvilket køn man er.

Det virker tåbeligt, at fravælge et band pga. hvilke køn medlemmerne har.
Skulle vi så have undværet Muse eller Prince på årets Roskilde Festival til fordel for mindre kendte eller populære kvindelige kunstnere, bare fordi mand/kvinde ratioen skal være fair?

Men ligemeget hvad jeg mener om denne sag, kan vi ikke komme udenom alle de fantastiske kvindelige kunstnere der er derude, så jeg vil derfor gerne komme med et par bud på nogle fantastiske danske kvindelige musikere som jeg synes fortjener lidt (meget) opmærksomhed - enjoy :)


Naja Rosa

Hun er yngste datter af Thomas og Anisette Koppel, og hendes ventede debutalbum er på gaden den 16. august. Førstesinglen kan ses lige her.



Ane Trolle

Åh.. hvor starter man med Ane Trolle.. Hun har været frontkvinde for bl.a. JaConfetti, Balstyrko og Trolle Siebenhaar og lavet musik med Peder, Trentemøller og Per Vers. Hun er én af de mest produktive sangerinder i landet, og så har hun tilmed én af de aller fineste vokaler.
Kom så med den soloplade!




Karen
Karen er helt klart én af DK's mest undervurderede sangerinder. Jeg ved ikke om det hænger sammen med, at hun ikke er singer/songwriter typen, eller fordi hun også laver clubnumre.. Men der er ingen tvivl om, at jeg synes at hendes musik er helt fantastisk - både numrene til clubben og de mere stille og eftertænksomme numre.




Quadron

Quadron er en dansk duo, bestående af sangerinden Coco O & produceren Robin Hannibal (fra bl.a. Boom Clap Bachelors) Det kan beskrives som elektronisk vintage soul, og det er super super lækkert :)

Soul Sunday pt. 7 - (Sittin' On) The Dock of the Bay

Otis Redding var én af de største kunstnere indenfor soulgenren og der er mange der kalder ham for The King of Soul.
Desværre døde han allerede som 26 årig i et tragisk flystyrt i 1967.

På trods af at han kun var aktiv som kunstner i perioden 1960-1967, nåede han, at udgive 6 albums og han fik en stor stak hits. Men det var hans sidst skrevne nummer der skulle vise sig, at blive hans største hit, hvilket han desværre aldrig selv fik lov til at opleve.

Nummeret som vi skal høre i dag, udkom nemlig en måned efter hans død - altså i januar 1968 og det blev det førte posthume nummer til at gå #1 på en amerikansk hitliste.

Nummeret hedder "(Sittin' On) The Dock of the Bay" og Otis skrev det mens han var på tour i San Francisco, og teksten kom til ham da han sad på kajen og så på de både der sejlede ind og ud af havnen. Det blev indspillet 3 dage før han døde.

Det er et meget smukt, melankolsk og stemningsfuldt nummer og helt sikkert en udødelig klassiker fra én af de helt store.




Bonusinfo: Den fløjten man hører til sidst er faktisk fordi Otis ikke havde skrevet sangen færdig endnu, så han fyldte verset ud med fløjten i stedet, men da han desværre døde, blev sangen aldrig færdig og den blev udgivet som den var.

Soul Sunday pt. 6 - All my friends drive a low rider

"All my friends drive a low rider" - Året er 1975. Vi er i Californien, nærmere bestemt Los Angeles. Gruppen hedder War og dagens nummer hedder Low Rider.

War er, som sagt, et band fra Los Angeles, hvilket man også godt kan høre på deres lyd. Musikken og stilen er laid back og L.A. funky, så det er nok mere funk end soul, men jeg synes stadig at den hører til her på bloggen.

Første gang jeg hørte nummeret, var i filmen Gone in 60 seconds. - En klassisk scene som kan ses lige her:

Nummeret er en klassiker, og det er blevet brugt i en masse film, og der er blevet lavet et utal af covernumre af den, blandt andet af Korn og Barry White, og det er blevet samplet af grupper som Beastie Boys og The Offspring.

Nummeret handler egentlig bare om, som titlen antyder, low riders - altså biler der er sænket mest muligt og har fået tilføjet hydralik og generelt bare liret godt op. Denne stil ses særligt i LA, så det må have være oplagt af War, at lave et nummer om denne kultur.
Det er super funky, og man kan ikke undgå at sidde og rocke med til nummret. Det fanger stilen fra lowriderkulturen rigtig godt, så der er ikke noget at sige til, at det er blevet en klassiker.

Enjoy :)

Spild af talent, men på den gode måde.

Dette lille indlæg kommer ikke til at handle om musik, men derimod grafisk design/fotografi.

Jeg kan varmt anbefale, at i smutter ind forbi www.wabwot.com
Der holder grafikeren Tomace til. Han er, efter min mening, blandt landets ypperligste grafikere, og han har bl.a. samarbejdet med L.O.C., Nik & Jay, Suspekt, Niarn, Medina, Oh land & Jooks.

Nu er han så er i gang med at lave en bog, der viser hvordan 40 kendte danskeres liv kunne have set ud, hvis de ikke var blevet det de er i dag. Det tegner til at blive et utroligt spændende projekt med en masse twistede idéer og fantastiske billeder. Inde på bloggen bliver der lagt små teasere op, så man får et indblik i processen omkring skabelsen af billederne til bogen.

Derfor: Hop ind på siden, kig dig lidt omkring, og se om det ikke skulle være noget for dig.
Jeg kan i hvertfald ikke vente til bogen udkommer :)

Soul Sunday pt. 5 - Money, money, money, money.. MONEY!

I dag skal vi tilbage til 1974.

Gruppen vi skal høre fra, hedder the O'Jays og blev grundlagt i slutningen af 50'erne, men det var først i 70'erne at de blev rigtig store, og begyndte at lave hits der blev solgt flere millioner kopier af.
I dag er de bl.a. i Vocal Group Hall of Fame og i The Rock and Roll Hall of Fame.

Nummeret hedder "For the Love of Money" og er fra albummet "Ship Ahoy"

Dette nummer er så fedt - basgangen i starten er super lækker, og så kører det bare derfra.
Det er virkelig et nummer som jeg sætter stor pris på, så jeg håber at i også kan lide det :)

Det fine ved det her nummer, er at O'jays formår at have en sang der er anti-materialistisk, men stadig er super funky. Det kan jo ikke handle om kærlighed alt sammen...

Videoen er en live optræden fra det legendariske Soul Train program fra 1974 - enjoy :)



Bonusinfo: L:Ron:Harald har brugt basgangen til sit gennembrudshit: Mæ Å Min Kadet.

Soul Sunday pt.4 - what a lovely day

Damn det er varmt i dag! Jeg er rykket indenfor for en kort bemærkning, for at køle lidt ned og for at få skrevet dette indlæg.

Året er 1977. Kunstneren er Bill Withers og nummeret hedder Lovely Day.
Der er ikke så meget at sige om nummeret, udover at det er ganske fantastisk, og at jeg altid kommer i godt humør når det bliver spillet :)

Nogle gange skal man bare lade musikken tale for sig selv, så det har jeg tænkt mig (kan desuden ikke koncentrere mig om noget som helst i denne varme!)
Så nyd omkring 30 grader og nyd Bill Withers fantastiske nummer.




Bonusinfo: Det er Ray Parker jr. (i ved, ham med Ghostbusters sangen) der spiller guitar på nummeret.

ER I DERUDE RÅÅÅÅSKIIILDE!!??!?!?!

Så er det endelig blevet tid til årets Roskilde festival!
Jeg tager derned i morgen og håber på dejligt vejr, fantastiske mennesker og skøn musik.

Jeg tænkte, at jeg ville give et par bud på hvad jeg skal se dernede.

Gorillaz

Allerede i morgen spiller det band som jeg nok har størst forventninger til og som jeg aldrig har set live, nemlig Gorillaz.
Det må være et syn i sig selv, at se et band der kun består af animerede figurer, så jeg er ret spændt på hvordan det forløber, og se hvilke gæster de har valgt at tage med.

Gorillaz - Feel Good Inc. (ft. De La Soul)



Kasper Spez
puha.. Man skal være frisk kl. 13.30 på lørdag. Der går DK's pt. bedste rapper nemlig på. Så du kan roligt regne med at finde mig på forreste række på Cosmopol der.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set denne langelænder, men der er altid garanti for et nærværende show med en fantastisk stemning som man ikke finder andre steder end til en Kasper Spez koncert. Nå ja.. og sæbebobler.. masser af sæbebobler!!!

Kan desværre ikke finde en liveoptagelse i god kvalitet, så i får lige mit favoritnummer fra hans nyeste plade, Fantasten istedet :)

Kasper Spez - Trøstepræmier



Brother Ali

Den amerikanske rapper, Brother Ali, er virkelig en fantastisk mc og en dygtig entertainer. Jeg har oplevet ham én gang før på Lille Vega, hvor han havde puplikum i sin hule hånd - specielt da han lagde salen ned med en virkelig potent acapella rap.
Kort sagt er han alt hvad en mc skal være: teknisk dygtig, en god performer og hans tekster er fantastiske.

Brother Ali - Tight Rope



Jack Johnson

Du kan roligt regne med, at jeg, søndag eftermiddag sidder ved Orange scene med en kold bajser og hører surferboy #1 - Jack Johnson. Mere laidback musik skal man lede længe efter. Solen har bare at skinne :)
Glæder mig virkelig til at se ham, og jeg håber på at han giver et godt show.

Jack Johnson - Banana Pancakes




The Prodigy

Åh shit!! Lørdag nat bliver der for alvor varmt foran Orange! Der står den på raverpunk fra de britiske The Prodigy. Det er 5. gang at jeg skal se dem, og jeg glæder mig ligeså meget som jeg har gjort de andre 4 gange. De er nok mit favorit liveband, og de er helt klart ét af de bands som man skal se live, da de virklig giver den 110% plus at der også plejer at være godt smadder på lysshowet. Eejjjjj jeg glæder mig så meget til at se dem igen, på trods af at det er 6 mrd. siden jeg så dem sidst.

The Prodigy - Take me to the Hospital



Udover det, så ser jeg også virkelig frem til at se Muse, Den sorte skole, the floor is made of lava, Möterhead og Julian Marley.

Det var det for i dag - jeg må hellere komme i gang med at pakke. Go' festival til dem der skal derned og i andre må også have det rart :)

P.S. pga. Roskilde bliver der desværre ikke noget Soul Sunday indlæg i denne uge.

Soul Sunday pt.3 - Stensikkert hit

Så kom dagens blog endelig op.
Har været et smut forbi Roskilde, for at sætte telt op og gøre klar til en lille uge i solen med masser af god musik og det der følger med - men det skal der nok komme mere om.

Vejret har været, og er stadig super i dag, så derfor bliver dagens track, funky med ekstra funk på.


Vi skal tilbage til 1979 og Bandet er det Chicago-baserede, 6 x grammy vindende, Earth, Wind & Fire. Herhjemme er de nok mest kendt for nummeret "September" men det er ikke det nummer som i skal høre.
Nummeret hedder "In the Stone" og det er faktisk endnu et nummer som jeg ikke har kendt i ret lang tid, men fik øjnene op for det, da en kollega spillede det for mig for noget tid siden, og det var kærlighed ved første lyt :)

Bare introen giver næsten kuldegysninger, og da beatet først går rigtig i gang, er der funk ud over det hele :)

Videoen er en liveoptræden fra 2004, hvor de gamle drenge viser at de, efter at have spillet i over 40 år, stadig har det der skal til :)
Jeg er egentlig pænt smadret efter en hård weekend med skateboarding og grillmad @ CPH Pro og Roskilde, så derfor bliver der ikke så meget mere fra mig i dag :)

Så derfor - dette nummer er en dejlig afslutning på en rar og solfyldt søndag.

Fortsat go' Soul Sunday og nyd nummeret!

Soul Søndag pt.2 - En funky opskrift

Så er det blevet Soul Sunday igen, og dagens kunstner er faktisk én som jeg ikke kender ret meget til, men jeg faldt tilfældigvis over nummeret på en opsamlings cd med en masse blandet soul.

Nummeret er, ligesom i sidste uge, fra 1976 og det hedder Memphis Soul Stew. Det er med en funky fyr der hedder King Curtis, og hans band: The Kingpins.

Nummeret er super funky, og idéen er, at det er opbygget lidt som en madopskrift - bare med musik, hvilket vil sige at de forskellige instrumenter bliver tilføjet løbende - yay!

Det starter med man tager en lækker basgang. Derefter tilsætter man lidt trommer og lader dem simre lidt. Så tilføjer man lidt guitar, en lille portion orgel og til sidst skal der bruges en rigtig stor mængde saxofon.
Efter cirka 6 minutter har man så en rigtig lækker Memphis soul stew, der lyder helt fantastisk.
Velbekomme :)




Bonusinfo: King Curtis har spillet saxofon på John Lennons album "Imagine"

Fortsat go' Soul Sunday!

Video, video, video! - In This World

Der findes rigtig, rigtig mange røvsyge musikvideoer...

Men der findes heldigvis også nogle rigtig fine eksempler, der nogle gange er hylende morsomme, eftertænksomme og sommetider, bare hamrende flotte eller super originale.

Jeg har tænkt mig at vise en god håndfuld af mine favorit musikvideoer, der netop indeholder nogle af de ovenstående elementer.

Jeg håber at du ser noget som du ikke har set før, eller noget som du måske havde glemt alt om.

Dagens video er fra Mobys 2002 album "18"
Udover, at det er et rigtig flot og mellow nummer, som kun Moby kan lave det, så er videoen virkelig sød, men også lidt trist.

Kort fortalt, så handler den om en flok aliens der kommer til jorden for at møde dens befolkning, men det er sværere end de lige havde regnet med :(

Videoen er en god blanding af animation og rigtig film, og man kommer virkelig til at føle med de små væsner.

Jeg håber at i kan lide den, og kom endelig med bud på jeres favorit videoer.

Bonusinfo: Moby spiller selv en lille rolle i videoen

Soul Sunday pt.1 - 60'ernes Nik & Jay

Så er det blevet søndag, og i den anledning vil jeg gerne starte én af de temadage der højst sandsynligt kommer til at være på denne blog.

Hvad er søndag? Se, det er nemt!
Søndag er chill, afslapning og laid back stemning, så derfor har jeg valgt at kalde søndagstemaet for:
Soul Sunday.


Jeg vil bestræbe mig på, at lave et nyt indlæg hver uge, men ingen dødstrusler og grimme ord, hvis det skulle smutte en enkelt gang, vel? :)

Soul musikken opstod blandt de sorte i USA i slutningen af 50'erne gennem traditionel gospel og blues, men der skulle gå et halvt århundrede før jeg fik øjenene op for det, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det nu.
Grunden til, at jeg holder så meget af soul, er at der stort set ikke bliver lavet den slags musik mere. Her er det vigtigste, at musikken er tight og at teksterne betyder noget for den der synger dem, og så er det ofte de store følelser der er i spil, og man kan ikke komme udenom, at det ofte handler om kærlighed, men mange andre emner bliver også berørt.
Ergo, så er det virkelig musik for sjælen, og den slags er der desværre ikke så meget tilbage af.

Der er rigtig mange sangere, sangerinder og grupper som jeg synes er helt fantastiske, og i løbet af de næste mange søndage, skal i få lov til at stifte bekendtskab med dem.

I dag kommer det til at handle om, den nok mest populære soulduo nogensinde, nemlig Sam & Dave. De huserede de amerikanske R&B og pop hitlister i 60'erne og 70'erne. I perioden 1965-1986 havde de blandt andet 10 singler i træk, der røg ind på den amerikanske R&B top 20 liste. De var kun overgået af Aretha Franklin på det punkt.

Ud over det, så var de også kendt som nogle fandes karle når det galdt liveshows, og de fik derfor tilnavnet "The Sultans of Sweat". De bliver betegnet som noget af det bedste som 60'erne havde at byde på, når det kom til live optrædender.

Det nummer som jeg har valgt at fremhæve, er deres største hit "Soul Man" fra 1976. Simpelthen fordi det er et fantastisk nummer!

Videoen viser en liveoptræden, hvor Sam & Dave varme op under de ellers så kolde finner, helt tilbage i 1967. Nummeret er lige en tak hurtigere end studieversionen, og det giver den lige det ekstra spark, der bare gør at den bliver endnu mere funky!

Håber at du nyder det, for det gør jeg :)



Bonusinfo: Isaac Hayes har været med til at skive dette nummer,
men ham skal vi nok vende tilbage til en anden gang :)

Go' lytter og nyd resten af denne første Soul Sunday.

Velkommen på blogspot. Tak skal du ha'

5-4-3-2-1...BUM!!!
Så ser endnu en blog dagens lys.
Hvad adskiller så denne blog fra andre blogs tænker du? (måske)
ja.... hmm... blog-amok... bum bum.. Det kan jeg sgu ikke lige svare på, men jeg lover dig, at denne blog vil forbedre din livskvalitet med 12-14% i løbet af en årrække på lang tid.

Ej spøg til side.. Denne blog har pt. ikke nogen faste indlæg.. ska' lige finde en vinkel på det hele. Men jeg kan garantere, at den primært kommer til at handle om mit syn på musik, koncerter og anbefalinger.. og lidt om film.. og grafisk design.. hmm.. og ja, nok også zombier. Måske lidt om livet og alt der følger med.

Jeg tror egentlig, at jeg vil starte med en musik anbefaling.. ja, det er egentlig en god ide´.. tak for det.

Well.. For et par uger siden var jeg på Jazzhouse for at høre Per Vers spille sammen med jazzbandet Six City Stompers. Der fik den gode Per besøg af en ung dame ved navn, Hannah Schneider. Jeg havde hørt lidt om hende, men havde egentlig aldrig rigtig lyttet til hendes musik.. nå, men hende og Per Vers spiller så det her Massive Attack covernummer, som var helt fantastisk. Hun har en smuk stemme, tænkte jeg.. Så dagen efter besluttede jeg mig for at få fat i hendes album, og jeg skal love for, at det har fået god rotation!

En smuk og behagelig stemme blandet med en lidt elektronisk lyd = guf!

Nogen kender måske singlen Raindrops, så jeg vil i stedet vise tracket "This is goodbye:



Bonusinfo: Det var Hannah Schneider der sang omkvædet på Johnsons "Kig Forbi"

Det var vist det for denne første blog post. God lytter, og køb så den plade :)