søndag den 26. september 2010

Soul Sunday pt. 13 - The greatest love song ever

Jeg vil fatte mig i korthed i dag.

Dagens sang er Lenny Williams "Cause I Love You" fra 1978.
Dette nummer er, i min bog, det bedste nummer om kærlighed der er lavet. Sådan lyder det når man virkelig krænger sine følelser ud.
Mere er der sådan set ikke at sige om det.

Tag 7 minutters pause fra hvad du laver og nyd dette nummer.


søndag den 19. september 2010

Soul Sunday pt. 12 - In the Midnight Hour

I dag skal vi igen lidt tilbage i tiden. Igen er det i 1960'ernes Detroit der skal besøges.

Wilson Pickett (1941-2006) blev født i Alabama, men flyttede senere til Detroit, hvor han begyndte, at synge i et gospelkor. Sidst i 50'erne søgte han dog over i den lidt mere lukrative soul/r&b branche.

Her blev han medlem af gruppen The Falcons, der havde et par hits i løbet af start 60'erne.
Han blev i 1965 signet på det legendariske label, Stax og derefter gik det ret hurtigt. Allerede samme år udkom hans største hit "In the midnight hour" Det blev et rigtig stort hit, både på de amerikanske R&B og pop hitlister.

Nummeret blev, i de efterfølgende år, spillet live af en masse andre bands, så der var ingen tvivl om at det her var et nummer der kunne få gang i folks danselyst.
Udover dette, så indspillede han over 50 numre der kom på de amerikanske hitlister.

søndag den 12. september 2010

Soul Sunday pt. 11 - F**k You!

I dagens indlæg skal vi ikke se tilbage i tiden, men derimod kommer det til at handle om et ganske aktuelt hit.

Cee Lo Creen er en sanger/rapper fra Atlanta, USA. Han har lavet musik siden 1992, blandt andet i rapgruppen Goodie Mob og Dungeon Family.
Men han er nok mest kendt som 50% af gruppen Gnarls Barkley der blandt andet havde et
temmelig stort hit i 2006.
Han har dog også kørt en solokarriere ved siden af, og det har resulteret i to albums. Senest i 2004.

Dagens nummer er derimod et helt nyt nummer fra hans kommende album, The lady killer, der gerne skulle udkomme engang til december i år.
Nummeret med den meget radiovenlige titel "Fuck you" giver umiddelbart dårlige associationer for os her i Danmark, men det her nummer er i en helt anden klasse. Og lad os da så håbe, at den ikke også kommer i en tysk version :(

Det er lang tid siden, at jeg har hørt et nummer der fangede mig lige fra første sekund. Sangen er virkelig catchy, rigtig soulet og Cee Lo er i absolut topform, og er bakket op af et fantastisk kor.

Det her nummer var ugens uundgåelige på P3 for et par uger siden, og det ligger pt. 9 på den danske iTunes liste, så det er da dejligt at se, at han har fået et godt fodfæste allerede.

Nå.. Ikke så meget mere snak: Nyd nummeret, hvis du da ikke allerede har hørt det, og glæd dig til det nye album udkommer :)

tirsdag den 7. september 2010

Danske filmplakater - genfortolket

Dette indlæg kommer ikke til at handle om musik, men derimod én af mine andre passioner; nemlig grafisk design.

Jeg har længe syntes, at de filmplakater der er kommet de sidste mange år, er en ganske ensformig affære. Det er gerne noget med nogle flydende hoveder eller overdreven brug af photoshop, og det er sjældent at originaliteten tager overhånd.

Derfor har jeg rodet lidt rundt med at redesigne nogle danske filmplakater, og valgt at køre en helt anden stil end hvad man normalt ser. Det er netop at gå efter en meget simpel stil, hvor der er fokus er på elementer fra filmen istedet for personerne der medvirker.

Jeg prøver at bruge så få farver som muligt og ellers at få elementer fra filmen til at træde i karakter.

Her kommer et par stykker. (Klik på billederne for at se dem i større versioner)

Festen - Se original her



Adams æbler - Se original her


De grønne slagtere - Se original her


I Kina spiser de hunde - Se original her


Zappa - Se original her