Anmeldelse: F L E M M I N G - På gensyn med gåsehud

Bag det lidt obskure kunstnernavn F L E M M I N G gemmer der sig en gammel kending, nemlig rapperen Cimbel MC med det borgelige navn Bjarke, der blandt fungerede som rapper i gruppen Kridthuset. Det bestod, udover ham, af produceren Kontant, der nu går under aliaset Lord Akton. De nåede blandt andet at udgive én af de mest undervurderede albums i dansk rap, nemlig "Musik & Monologer" fra 2008. 

Siden da har der været forholdsvis stille fra Bjarke, mens Lord Akton blandt andet har udgivet det overvejende instrumentale album “Days” i 2012. 

Nu er de ikke længere i Kridthuset men de har endnu engang slået sig sammen i et musikalsk projekt, hvilket har resulteret i en gratis EP, kaldet “På gensyn med gåsehud”, der byder på følelsesladet og reflekterende rap over drømmende og melankolske beats. 

De har dog ikke været alene om EP’en, da produceren Michael Manky (der også står bag selskabet Psykofarmakarisma hvor EP’en er udgivet på) har haft en finger med på produktionerne.  

EP’en byder på fire regulære numre, et kort intermezzo og en outro, der sampler en monolog fra en, for mig, ukendt dansk film med Nikolaj Lie Kaas.
EP’en har en spilletid på omkring et kvarter, men i løbet af det kvarter, når man at komme godt rundt i F L E M M I N Gs univers og man lærer ham bedre at kende. 

Tekstuniverset er centreret omkring et parforholds op- og nedture. En uudtømmelig inspirationskilde når det kommer til musik, men F L E M M I N G formår at gøre det interessant, på grund af de velskrevne tekster og det personlige indhold, så man føler at han har noget at byde på og som han virkelig gerne vil dele med lytteren. 
Hvis man skal sammenligne tekstuniverset med andre danske rapperes, så virker Kasper Spez og Trepac og Kværn fra M-Cnatet, som oplagte sammenligninger, dog uden helt at nå deres niveau. De formår alle at skabe fængende melankolske numre med interessant billesprog og solid rap.

Stilen bliver hurtigt lagt for dagen på åbningsnummeret og førstesinglen “Dørtelefon” der starter med linjen “En fortælling om Flemming, for første gang fortalt i 1.person”. Her bliver der lagt op til en EP med noget på hjerte og ærlige fortællinger. På dette nummer synes jeg netop at sammenligningen med Kasper Spez er tydelig, da opbygning minder lidt om Spez’ nummer “Efter” fra mestermærket “Fantasten” fra 2009. 

Allerede på Musik & Monologer fornemmede man, at disse to herrer ikke ville lade rappens faste konventioner begrænse dem, og derfor kunne man blandt andet høre to spoken word numre på det album. Det er som nævnt tidligere, også noget der gør sig gældende på denne EP, på nummeret “Kollega” der bliver gæstet af sangerinden Lydmor. Det resulterer i et kort, men meget stemningsfuldt nummer med elektroniske vibes, der fungerer rigtig fint som et lille mellemspil.

Man kan godt høre at F L E M M I N G har rappet i over 10 år og man kan ikke sætte en finger på hverken hans flow eller levering. Det er solidt, dog uden at være alt for afvekslende, men det passer godt til ham og til lyden på EP'en.  
Ligeledes er produktionerne virkelig stemningsfulde og skaber et drømmende univers der sammen med rappen gør at F L E M M I N G er et rigtig interessant bekendtskab der bestemt er et lyt værd, hvis man er til den mere eftertænksomme og melankolske side af dansk rap. 

EP’en kan i øvrigt downloades gratis lige her. 

4/6