søndag den 30. marts 2014

En kort fornøjelse



Ikke alle nyheder er sjove at berette om, og denne er desværre en af de kedelige af slagsen.

Jeg er ked af at fortælle, at det blev til en ganske kort fornøjelse for mit radioprogram, der debuterede tilbage i februar. Kun to programmer blev det til, inden Radiosyndikatet desværre blev opløst.

Det er selvfølgelig super ærgerligt, da jeg havde set frem til en masse i timer i selskab med jer og med en masse fantastisk rapmusik. Men det har helt sikkert været rigtig sjovt at prøve kræfter med at andet format end det skrevne ord. 
Der har været arbejdet på at finde et fornuftigt alternativ, men det er ikke lykkedes mig at finde en tilfredsstillende løsning, så derfor vil der ikke komme flere radioprogrammer fra min hånd, sådan som situationen ser ud pt.

Én ting er dog sikker: bloggen fortsætter ufortrødent og desuden den kan den til sommer, fejre 4 års fødselsdag!

Der skal naturligvis lyde en stor tak til dem der støttede op omkring programmet og lyttede med.
De to programmer der nåede at blive sendt, kan stadig høres lige her.


tirsdag den 25. marts 2014

Biljagter! Stoffer! Overskæg! Crime Themes er klar


To af de mest interessante grupper i undergrunden pt, er uden tvivl Sigma og Kaput. Med deres kærlighed til de gritty 90'ere med alt hvad det indebærer af støvede beats og hårdtslående rap, har begge grupper formået at skabe nogle universer der som sagt tager udgangspunkt i fortiden, men samtidig formår at skabe fornyelse. Jeg digger begge grupper sindsygt meget, så jeg blev glad da jeg hørte at de gik og puslede med et fælles projekt.

Det har nu resulteret i, at de to producerer Boone (Kaput) og Telepa-T (Sigma) har lavet projektet Crime Themes, der kan beskrives som en kortfilm med tilhørende soundtrack der består af 14 skæringer.

Filmen foregår i København i midten af 80'erne og er en krimi der tydeligvis er inspireret af blaxploitation, med alt hvad det indebærer af stoffer, skumle typer, damer og veltrimmede overskæg.

Det er originalt, gennemført og ikke mindst et sindsygt chillet og veproduceret soundtrack med tilhørende billedside og det kan varmt anbefales herfra.

Stream

MP3 Download

Se filmen nedenfor.


onsdag den 19. marts 2014

Nyt medlem i Echo Out familien



Den 21 årige producer, Xeren er nyeste tilføjelse til Echo Out familien.
Han har tidligere udgivet EP'en Noia EP og nu er er han så snart klar med mixtapet Bag Knapperne, der udkommer den 25. marts på Echo Out.

Mixtapet bliver naturlivis gæstet af en god flok af Echo Out medlemmer, så man kan derfor se frem til at høre Nota Bene, Trepac, Lars Virkli, Yogi, PsoreaKriz og Illusionisten spytte over de støvede soul og jazz samples med elektroniske twists.

Allerede nu kan man høre nummeret Kan Ik' Stop med Lars Virkli og hvis kvaliteten er af det her niveau, så tror jeg godt man kan regne med endnu en rigtig solid udgivelse fra Echo Out drengene.