mandag den 16. februar 2015

Vind billetter til Kasper Spez i Huset-KBH



I dag annoncerede Kasper Spez at han skal spille en lille intimkoncert den 26/2 på Huset-KBH i indre by. De stærkt begrænsede billetter blev sat til salg tidligere i dag, men blev som ventet, blev de hurtigt udsolgt, så man skulle være hurtigt ude hvis man ville sikre sig en billet. 

Kasper Spez har været mere eller mindre væk fra den danske musikscene siden 2010, men begyndte så småt at røre på sig sidste år. I december kunne han så annoncere at han går og brygger på  efterfølgeren til 2009-albummet “Fantasten” og at det gerne skal udkomme i løbet af 2015.

Til den forestående koncert, kan man få den udsøgte fornøjelse af at opleve Kasper og et til lejligheden, håndplukket band, der sammen vil give en forsmag på netop den kommende plade. 
Jeg er overbevist om, at det bliver en rigtig fin aften og det bliver spændende at høre hvad Kasper har gået og arbejdet på det sidste stykke tid.

Spez har tidligere rocket scener fra Skippers Bodega på Istedegade til Cosmopol-scenen på Roskilde og er kendetegnet ved altid at give publikum en nærværende og følelsesladet koncert, der ikke er præget af fortærskede hiphopklicheer, men derimod byder på en rapper med noget på hjerte, der ikke efterlader dig i feststemning, men derimod sender dig direkte til tømmermændende dagen derpå. 

Skulle du være en af dem der ikke nåede at sikre dig en plads til koncerten, så frygt ikke. Jeg har nemlig den store fornøjelse af at kunne udlodde 2 stk. billetter til koncerten. 

For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvad hedder det projekt der gik ud på at 10 forskellige danske rappere skulle fortolke ældre digte, hvor Kasper Spez bidrog med nummeret Angst?

Send det rigtige svar plus dit navn til dgn@detgodtnok.dk senest mandag den 23. februar kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 1x2 billetter til den udsolgte koncert.
Vinderne får direkte besked via mail.

2 kommentarer: